– Med lyst til læring og gåpåmod
Hos Anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard A/S søger vi arbejdsmænd, der kan indgå i et team af dygtige udførende medarbejdere. Vi skaber grønne uderum, der gør hverdagen bedre for mennesker. Vi tror på ordentlighed, kvalitet og et højt fagligt niveau – hver eneste dag – det forpligter, og det motiverer os.
Om stillingen
Arbejdsmænd udfører forskellige, almindelig forfaldende opgaver, såsom jordarbejder, belægning og beplantning sammen med vores anlægsgartnere. Er du vant til at arbejde udendørs, og har du lyst til at arbejde fysisk, så er stillingen måske noget for dig.
Din hverdag vil bestå af blandt andet
- Hjælp ved anlægsopgaver – fra mindre særopgaver til større projekter
- Brug og vedligeholdelse af håndværktøj og maskiner
- Oprydning og renholdelse af arbejdsplads mv.
- Jordarbejde herunder udgravning, planering og afretning
- Opbygning af bund og bærelag, samt lægning af fliser mv.
- Sortering og bortskaffelse af affald
- Overholdelse af sikkerhed og arbejdsmiljøregler på arbejdspladsen
Vi er det rette match for dig hvis du
- Er mødestabil, ansvarsbevidst, og arbejder selvstændigt
- Har god fysisk form, og kan lide praktisk arbejde
- Er fleksibel og har en positiv indstilling
- Har kørekort B
- Mindst 2 års relevant erfaring fra anlægs- eller byggebranchen
Vi lover vores medarbejdere
- En central rolle i et stærkt fagligt miljø
- Gode kolleger og et samarbejdende team
- Spændende projekter inden for anlæg, klimatilpasning og grønne løsninger
- En hverdag med ansvar, variation og indflydelse
- At du bliver set, hørt og anerkendt
- Moderne maskiner, udstyr og digitale værktøjer, så arbejdet bliver lettere og smartere
- En social kultur med aktiviteter, fejringer og traditioner der binder holdet sammen
Om os
Kirkegaard A/S er et familieejet anlægsgartnerfirma, grundlagt i 1972. I mere end 50 år har vi skabt bæredygtige og funktionelle udemiljøer. Hos os mødes stærke håndværkstraditioner med moderne udvikling – drevet af en fælles passion for det grønne fag. Vi gør tingene rigtigt første gang – fordi kvalitet betaler sig.
Vi skaber grønne kvalitetsløsninger – og vi gør det sammen. Hos os bliver du set, du bliver udviklet, og du bliver en del af en arbejdsplads med ordentlighed, stolthed og humor.
Klar til at blive en del af holdet?
Send din ansøgning og CV til post@kirkegaard.nu
Vi holder samtaler løbende – så søg hellere i dag end i morgen!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian Andersen på tlf. 20 99 12 70.