Valbyparken Naturlegeplads

Selv når intet er standard, formår vores dygtige anlægsgartnere at skabe anlæg og fantasiuniverser i verdensklasse. Den 25.000 km2 store naturlegeplads i Valbyparken er et eksempel på lige præcis det.

Når den bedste løsning bryder alle regler

I tæt samarbejde med Københavns Kommune og landskabsarkitekt Helle Nebelong, har vi fået lov til at re-designe og udvikle én af Københavne mest populære bemandede legepladser. 

En brugerundersøgelse viste, at børn og voksne egentlig ikke ønskede, at der skulle laves særlig meget om, men de kom med mange nye idéer, der nu er indarbejdet i den nye udgave af Naturlegepladsen.

Nu er legepladsen gennemrenoveret med et større fokus på holdbare, naturlige materialer, bedre adgang og ikke mindst genbrugsmaterialer fra bl.a. Københavns Kommunes materialpladser. 

FANTASIFULD LEG SKABER BEDRE TRIVSEL

Resultatet er blevet et asymmetrisk landskabsdesign med bakker og dale, organiske floder af sand og grus, grønne øer i flere niveauer og stier, der bugter sig igennem en skovagtige beplantning.

Legepladsen har fået en bedre tilgængelighed, bl.a. ved at anlægge flere faste grusstier og træramper. Vi har også udskiftet mange af de tidligere trækanter med store granit kampesten, og Mikadobakken er forstærket med trin belagt med genbrugsklinker og granitkantsten fra Københavns Kommunes materialpladser.

Alle legepladsens elementer og områder omfavnes af en 210 meter lang cirkulære bro, som svæver ½ meter over jorden og gør det muligt for både børn og voksne at komme godt rundt på pladsen

Vi skylder Københavns Kommune og landskabsarkitekt Helle Nebelong en stor tak for det fantastiske samarbejde, det store mod på utraditionelle og fantasifulde løsninger og ikke mindst de mange børn og forældre, der er kommet med gode ideer til fornyelsen af naturlegepladsen i Valbyparken. 

Sted

Valby

Anlagt

2023

Areal

ca. 25.000 m2

Anlægssum

Kr. 8.500.000

Byggeherre

Københavns Kommune

Landskabsarkitekt

Helle Nebelong

Entrepriseform

Kirkegaard A/S

Se mere på vores Instagram